English English Alfabetisk indeksSitemapPrintKontakt
  

Tilbage til: www.aarhushavn.dk Nyt Havnebyggeri i Østhavnen November 2005

November 2005


APMs nye terminalområde indviet.


Den officielle overdragelse fandt sted den 3. oktober under overværelse af medarbejdere fra APM Terminals og Aarhus Havn. En straddle carrier fra APM markerede begivenheden ved at køre den første container på plads på det nye terminalområde.

 

3. oktober 2005 om morgenen blev den første del af havneudvidelsen officielt overdraget til APM Terminals. Inden da var dele af arealet blevet taget i brug i takt med, at belægningen var blevet færdig, så man kunne flytte containere for at give plads til etablering af køreveje i den eksisterende terminal.

 

Overdragelsen blev markeret ved et lille arrangement, hvor havnedirektør Bjarne Mathiesen holdt en tale til deltagerne, hvor han takkede for deres indsats for at få terminalen klar til tiden. Han kom ind på de muligheder, som udvidelsen giver og sluttede af med at opfordre APM Terminals til hurtigt at få fyldt det nye areal med containere. Herefter kørte en straddle carrier med en container gennem et bånd, der var spændt ud mellem den eksisterende terminal og den nye del og placerede sin container i det nye stakområde. Efterfølgende bød APM Terminals de omkring 30 deltagere på morgenkaffe i Marinebygningen. Transporten frem til bygningen skete i en straddle carrier, og detagerne fik på den måde et godt overblik over hele terminalen fra ristedækket på toppen af straddle carrieren.

 

Terminalchef Henrik Kristensen, APM Terminals, takkede i sin tale for overdragelsen og lovede at gøre sit yderste til hurtigst muligt at få det nye areal fyldt op med containere.

 

   
 

Havnebyggeri i Østhavnen
- måned for måned


 Juli 2007


 Juni 2007


 Maj 2007


 April 2007


 Marts 2007


 Februar 2007


 Januar 2007


 December 2006


 November 2006


 Oktober 2006


 September 2006


 Juli 2006


 Juni 2006


 Maj 2006


 April 2006


 Marts 2006


 Februar 2006


 Januar 2006


 December 2005


 November 2005


 Oktober 2005


 September 2005


 August 2005


 Juli 2005


 Juni 2005


 Maj 2005


 April 2005


 Marts 2005